Maj14

MAJ 2014


9. JUN. 2014

NYHEDSBREV


1. Rotter i gården og kældre

2. Oprydning og brug af gården

3. Opdatering på skolebyggeriet

4. Hærværk på postkasser

5. Altansejl

6. Affald i storskrald

7. Vicevært og sommerferie

1. Rotter i gården og kældre


Arbejdet i gården med udbedring af skaderne efter rotterne har vist sig mindre omfattende end frygtet og forventes derfor helt færdigt i maj måned.


For at undgå yderligere problemer så husk at holde dørene til gården og kældrene lukket. Dette vil også forhindre at dørene ødelægges af at stå åbne. Bemærk, der er allerede etableret udluftning i både bagtrappeopgange og kældre, så det er ikke nødvendigt at dørene står åbne.


2. Gården


Til sidste arbejdsdag ryddede vi op i gården og fik plantet vores krukker til med blomster. Der hersker dog fortsat en hel del uorden efter udbedringen af skaderne efter rotterne og generel rod. Benytter du gården så husk følgende:


  • Generel oprydning
  • Diverse reoler, klude, ophæng på rækværk, etc. skal fjernes
  • Cykler skal henstilles i et af cykelskurene eller i cykelstativet på gaden
  • Grill må gerne opbevares i gården om sommeren, men skal stilles pænt til side når ikke benyttes evt. under brandtrappen. Om vinteren skal de opbevares i eget loftrum.

Husk også at ligesom der ikke må grilles på altanerne, så skal dette også foregå ude i selve gården og ikke inde langs bygningen, da røgen ellers trænger ind i lejlighederne ovenover

  • Badebassiner skal tømmes og pakkes væk dagligt efter brug, de må af sikkerhedshensyn ikke stå natten over heller ikke selvom de er overdækket. Derudover må de ikke efterlades uden opsyn. Husk at de skal fyldes med vand fra den kolde hane og brugen bør begrænses af hensyn til øvrige beboere
  • Større legetøj, f.eks. løbehjul, skal stilles pænt og opbevaring i gården skal generelt forsøges begrænset


3. Opdatering på skolebyggeriet


Bestyrelsen er i jævnlig kontakt med skolens bygherre, som har informeret at de på nuværende tidspunkt regner med at slukke for den larmende pumpe i starten af juni.


4. Hærværk på postkasser


Vi har oplevet flere tilfælde af hærværk på vores postkasser. Vær derfor som altid opmærksom på hvem du lukker ind i opgangen.


5. Altansejl


For de altanister der ønsker at opsætte altansejl minder vi om at følgende typer og farver er godkendt:


Lys grå og antracitgrå fra ”4Seasons Design”, en altanbutik på Frederiksberg. Hjemmeside: www.4seasonsdesign.dk.


6. Affald


Papkasser må ikke stilles til storskrald men skal klappes sammen og lægges i papcontaineren. Eventuelt plastik etc. må ikke komme i papcontaineren men skal lægges i almindelig skrald.


Overholdes dette ikke risikerer vi ikke at få hentet vores affald eller at skulle betale ekstra for afhentning. Bemærk, det er ikke vores viceværts opgave at sortere affald og klappe papkasser sammen.


7. Vicevært og sommerferie


Seia holder ferie fra 5. til 18. juni.

Email: kontakt@abfiskedammen.dk

Opdateret 2019